Råd og vejledning om fyrværkeri​

​Jeg har igennem 30 år solgt fyrværkeri på det danske marked og har samlet lidt erfaring gennem tiden, og dem vil jeg gerne dele med jer.

Generelle regler

Der er nogle generelle regler på det danske marked m.h.t. krudtmængde, som alle importører skal overholde.
En raket må kun indeholde 75 gram NEM* med motor, d. v. s. jo større raket, des større motor kræver den for at stige til vejrs og dermed mindre krudt til selve bomben.

Så et godt råd: Køb aldrig en raket der måler mere en max. 3 tommer (75mm), er den større er det for udseende skyld og betal max. 50-60 kr. for en raket, resten er snyd!

Der findes rigtig mange mindre raketter i sortimenter, som giver meget valuta for pengene.

Et batteri må indeholde 1000 gram NEM* + evt. fontaine. Det er det dobbelte af f.eks. Tyskland. Max. kaliber rør er 30mm med en max. krudtmængde på 20 gram i hvert rør. Det giver mulighed for at lave en lang række store og flotte batterier.​

​De mest simple batterier er dem med lodret opskud, ens kaliber og dermed også de billigste. Det er straks svære og dyrere at lave dem med vinklede opskud, forskellige rørdiameter og i forskellige tempi. Det er der også ganske få på det danske marked, der producerer.

Royal fyrværkeri batteriserie er helt unikt og noget af det mest optimale på det danske marked.

Batterier er generelt et rigtigt godt køb, du tænder et sted og kan efterfølgende gå tilbage og nyde effekterne.

Hvis du er smart, holder du øje med NEM vægten, så har en god indikation om, hvor stort batteriet er. Der er rigtig mange, der blot skriver antal bomber, de kan være fra 10mm og blot være en kedelig komet. Så pas på du ikke bliver snydt!

Et sidste godt råd mht. batterier. Pas på med at købe dem for små der er mange, der sælger dem med f.eks. 9 eller 12 opskud. De vælter nemt og er farlige, da de fortsætter med at skyde.

Med venlig hilsen Henrik Lund, Lundsfyrværkeri.dk
*NEM = Netto Eksplosiv Mængde, d. v. s. krudtindhold​